En dag gennem danmark…SGU !

Man vågner, tænker – hvad er klokken mon ? Hustruen ligger varm og  urolig, meget tæt på…

Så er det op ! Klokken er ved at nærme sig, der skal rejses. En 30 års i Ålborg venter på ens tilstedeværelse. Der er ikke noget at gøre, der skal bades og gøres i stand – man skal i skjorten, buksen skal hives på stængerne. På ens vej er det måske vigtigt at få lidt is-the… igår stod den jo på 18 års på den tidligere nordlige rydning (Hillerød)… så den er lidt øm – den stakkels knold.

Der bliver badet, der bliver istandgjort ! SÅ ! er det derudaf, ikke mere tid til pjank. På vejen kommer man i tanke om – der skal SGU også købes en pakke, en gave, en present, en erkendelighed… ja kært barn mange navne.

Uret siger 09:00 – så det må næsten passe, med at man kan nå et tog her lige lidt før. Ja man bliver hurtig enig med sig selv, der går SGU et tog en time før – det snupper jeg dada !

Hurtigt, ud af bussen – men HOV, vent for fa.. der er lige en barnevogn der skal ud først, også før de gamle og de “mindre bemidlede”. Nu endnu hurtigere, man kan jo nok godt nå det hele inden toget. Eller det vil sige næsten det hele ! Men i hvertfald én billet, ét rundstykke, én kop kaffe… måske et par “swart-gull” til den længste togtur i flere år.

Ganske rigtigt det nås, på trods af lidt ventetid foran skranken, men fint nok de har SGU da den billet til toget tidligere, så ingen bekymring nødvendig der.

Rundstykker, kaffe og sikringer er med i tasken. Toget triller ind i spor 6, det bliver tilmed sagt på flere sprog i højtaleren – sejt nok faktisk !

Sådan – ind på plads “der sidder jeg )” – chef Ali siger “jyar ok” og rykker hurtigt over til sin ‘hommie’.

Man hiver så diverse remediger frem, der skal jo køres med tog de næste mange timer. Frem med æblet, på disken med sikringer og rundstykker. Man når SGU lige at tænke, det ser lidt supersprittet ud det her, men så er det godt at æblet hjælper lidt der !

Toget triller igang… fut-fut – Man for sat sig, der bliver tilsluttet lidt udstyr, og vupti så er der monopolet i ørene og en frisk mac klar til indtastning – aaaajha !

Siden skifter sidemanden til et ‘bøv-klon’ som tillader sig at tørre en hosteklat af i sæddet – mmmm – nå man forsøger bekvemt at få tanker og billeder skiftet ud.

Ens rejse kammerater begynder at snakke lidt i telefon med deres hjemmedrenge… pludselig er det som at være i Hjallarup færgeby

- HOLD lige op, det kan kun blive en god dag det her )

Endnu et par timer på skinner gennem DK SGU venter forude…

Den rare mand i svømmeren

Kender det sikkert godt… Man er taget i svømmehallen, sådan en helt almindelig fredag. Der er et par timer til man skal møde på jobbet (aftenvagt), på vejen har man valgt at slå forbi svømmehalen, for at få lidt motion.

Først et smut i information, hvor man lige køber en billet. Ind af døren og omklædningen er igang. Men så kommer første forhindring – skabet skal låses !
Hverken nymodens eller alt for teknisk, men alligevel lidt for svært for et simpelt mennesker som jeg. Hvordan faen virker det l… – jeg må ganske enkelt spørge om hjælp.

 

swim it - slow but safe

Jeg venter lidt og lader som om jeg har andet at bruge min tid på, imens kommer en ældre tæt bygget herre, af anden etnisk baggrund end dansk, “glidende” ind i omklædningen. Herren kommer bare fra den anden side, dvs. ude fra selv bassin-delen af svømmehalen. Jeg spørger hurtigt om ikke han gider hjælpe mig – han svarer “jo – nu du skal se…”.

Ved fælles hjælp og lidt banden og svovlen, får vi trykket billet og nøglelåsen, så godt sammen, at det virker og skabet kan låses (smart).

Jeg smutter videre i bad og ud i bassinet, der svømmes !

Efter svømmeturen, tager jeg en tur sauna, her møder jeg igen den rare ældre herre fra tidligere. Hans sidder i saunaen, og siger “ja – værsgo… det er ikke den store sauna, men den okay… den i lyngby er bedre”. Jeg giver ham ret og vi sidder så i hver vores tanker de næste 10-12 minutter.
Så bliver det for varmt til mig, jeg smutter ud under den kolde bruser og fortsætter til det omvendte af starten. Ind til skabet som kan låses op, uden videre behov for hjælp.

Mens jeg står og klæder mig på igen, betragter jeg den ældre herre, der med rolige bevægelser går lidt rundt i omklædningen, mens han tørrer sin krop og gør gymnastik agtige bevægelser. Imens så tænker jeg, ‘han da egentlig i god form, han lever sgu sådan, den sunde vej – gad vide hvad han laver udover at hygge sig med at gå svømmehal osv.’ – jeg tænker videre ‘er han far til én gut der har sin egen kiosk, nyder han bare sit otium som den ældre i familien, hvor det bare er resten af familien der skal sørge for ham ?’

Et par minutter senere, begynder det at vælte ind med små superhelte aspiranter, som skal i svømmeren med deres lærer/pædagog. Det er jo et lille signal til mig, om at nu er det tid at komme derudaf.
Jeg går i roligt tempo ud til min bil, sætter mig ind og starter. Idet jeg skal til at bakke, ser jeg den ældre herre i spejlet. Han kommer gående, stadig i den rolige udgave, mens han er ved at tænde sig en smøg.

… jeg kører afsted mens jeg tænker ‘han ryger sgu nok ikke derhjemme’

Det er lørdag, missionen er klar

Idag skal der rejses, lidt langt væk vil nogen måske mene. Det er nemlig planen at jeg vil rejse et smut til Saturn her senere idag. Men inden da skal der liiiige nydes, at det er lørdag – dvs. stå lidt sent op, drikke lidt kaffe mens der høres monopolet.
Dagens store ? er – vil der være en lytter der ringer til monopolet med et bryllupsspørgsmål ?
- hvis ikke, så er det jo næsten ikke monopolet !

Men vigtigt bliver det jo aldrig, faktisk nærmere tvært imod – for hvorfor skal vi spørge andre almindelig “kendte” mennesker, om deres mening, til vores eget privatliv…