Den rare mand i svømmeren

Kender det sikkert godt… Man er taget i svømmehallen, sådan en helt almindelig fredag. Der er et par timer til man skal møde på jobbet (aftenvagt), på vejen har man valgt at slå forbi svømmehalen, for at få lidt motion.

Først et smut i information, hvor man lige køber en billet. Ind af døren og omklædningen er igang. Men så kommer første forhindring – skabet skal låses !
Hverken nymodens eller alt for teknisk, men alligevel lidt for svært for et simpelt mennesker som jeg. Hvordan faen virker det l… – jeg må ganske enkelt spørge om hjælp.

 

swim it - slow but safe

swim it - slow but safe

Jeg venter lidt og lader som om jeg har andet at bruge min tid på, imens kommer en ældre tæt bygget herre, af anden etnisk baggrund end dansk, “glidende” ind i omklædningen. Herren kommer bare fra den anden side, dvs. ude fra selv bassin-delen af svømmehalen. Jeg spørger hurtigt om ikke han gider hjælpe mig – han svarer “jo – nu du skal se…”.

Ved fælles hjælp og lidt banden og svovlen, får vi trykket billet og nøglelåsen, så godt sammen, at det virker og skabet kan låses (smart).

Jeg smutter videre i bad og ud i bassinet, der svømmes !

Efter svømmeturen, tager jeg en tur sauna, her møder jeg igen den rare ældre herre fra tidligere. Hans sidder i saunaen, og siger “ja – værsgo… det er ikke den store sauna, men den okay… den i lyngby er bedre”. Jeg giver ham ret og vi sidder så i hver vores tanker de næste 10-12 minutter.
Så bliver det for varmt til mig, jeg smutter ud under den kolde bruser og fortsætter til det omvendte af starten. Ind til skabet som kan låses op, uden videre behov for hjælp.

Mens jeg står og klæder mig på igen, betragter jeg den ældre herre, der med rolige bevægelser går lidt rundt i omklædningen, mens han tørrer sin krop og gør gymnastik agtige bevægelser. Imens så tænker jeg, ‘han da egentlig i god form, han lever sgu sådan, den sunde vej – gad vide hvad han laver udover at hygge sig med at gå svømmehal osv.’ – jeg tænker videre ‘er han far til én gut der har sin egen kiosk, nyder han bare sit otium som den ældre i familien, hvor det bare er resten af familien der skal sørge for ham ?’

Et par minutter senere, begynder det at vælte ind med små superhelte aspiranter, som skal i svømmeren med deres lærer/pædagog. Det er jo et lille signal til mig, om at nu er det tid at komme derudaf.
Jeg går i roligt tempo ud til min bil, sætter mig ind og starter. Idet jeg skal til at bakke, ser jeg den ældre herre i spejlet. Han kommer gående, stadig i den rolige udgave, mens han er ved at tænde sig en smøg.

… jeg kører afsted mens jeg tænker ‘han ryger sgu nok ikke derhjemme’

En Kommentar til Den rare mand i svømmeren

  1. pwinding siger:

    Det er med de gamle som med pandekager; vi skal ind imellem mindes om hvad der gælder. Og det at nå en anselig alder, fordrer en vis ro og balance. Ellers er der vel ikke meget ved netop det?
    Vejen derhen, til denne gode ro, går nemlig gennem et liv, levet uden for megen travlhed.
    Har vi først nået punktet hvor roen sænker sig, er der nemlig også tid til pandekager.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.